brian  

Brian Hjort 1970

Jeg er jeres kok, og jeg elsker at forsøde jeres besøg på La Pataleta med det bedste af Danmark.

Dansk mad med et islæt af min forståelse for god dansk mad, serveret så det frister såvel maven som øjnene og hjertet.

Jeg er uddannet tjener på Den Gyldne Fortun i København, og uddannelsen til kok foregik på Hotel Eremitagen.
Derefter gik turen til Schweiz, hvor jeg var souschef i 1½ år. Derudover har jeg været på Scala, Asminderød kro, 6 år på Balkonen i Tivoli samt diverse steder i Hillerød, incl. i et cateringfirma. Min danske karriere afsluttedes på Slotskroen i Hillerød, hvorefter turen gik til Spanien og La Pataleta.

Jeg er en rigtig livsnyder, hvilket skal kunne både ses og smages i min mad, så du går her fra med en glad mave.

michael  

Michael Møss 1979

Jeg er jeres tjener, og jeg elsker at sørge for, at I ikke mangler noget, når I besøger os. Om det er en hyggesnak eller en lille sang, så er jeg på pletten.

Det er meget vigtigt for mig, at vores gæster hygger sig.

Jeg er autodidakt sælger (butik) og tjener. Som tjener har jeg i København arbejdet i Falkonérsalen, Bellacentret og Forum. Derefter gik turen til Restaurant Lottenborg i Sorgenfri, Frederiksborg centret og Slotskroen i Hillerød, inden turen gik til Spanien og La Pataleta.

Jeg er en rigtig livsnyder, hvilket skal kunne mærkes i min betjening af lige netop dig, så du går her fra med en dejlig stemning i sindet.

dulle  

Dulle 2010

Jeg er en ægte hittegodshund. Jeg blev som lille hvalp fundet i en skraldespand, og jeg fik sutteflaske det første døgn. 

Jeg er mine forældres barn, selvom jeg er ved at være en ældre dame, men tag ikke fejl, jeg er stadig en dulle, og jeg elsker, når du kaster bold med mig.

Jeg har en rigtig god intuition, og ved for eksempel ofte, at du har lyst til at kaste bold med mig, længe før du selv ved det.

Nogle siger, at jeg vist er en smule overvægtig, men jeg er da nødt til at ha' sul på kroppen, så jeg kan ligge blødt, mens jeg ligger ned og spiser.

Ellers elsker jeg bare at være sammen med mine forældre, når de har fri.

Det er mig, du kan høre gø nogen gange, når jeg synes det er tid til leg, luftetur eller lækker mad.

Jeg er en rigtig livsnyder, hvilket mest giver sig udtryk i, at jeg helst vil ligge i den stol, du troede, du skulle sidde i.